Video

Så er det ferie tid :-)

Det har været en travl periode med forskellige vagter som både var tv, net og avis og oplære en kollega i redigering.

Gammelt ragelse købes – antikviteter sælges. Der var trængsel hos Abbe Pierre klunserne i Tylstrup. Reportagen skal bruges i vores Kram sektion senere.

Reportage fra Abbe Pierre klunserne i Tylstrup. ©Foto: Henrik Bo
Reportage fra Abbe Pierre klunserne i Tylstrup. ©Foto: Henrik Bo
Reportage fra Abbe Pierre klunserne i Tylstrup. Jeg fik en stol. ©Foto: Henrik Bo
Reportage fra Abbe Pierre klunserne i Tylstrup. Jeg fik en stol. ©Foto: Henrik Bo

Det blev også til et længere tv indslag fra Kunsten i Aalborg, som er aktuel med udstillingen Drømmeland. Hvilket i øvrigt er den sidste, inden museet skal renoveres for et større million beløb

Udstillingen Drømmeland på Kunsten i Aalborg. ©Foto: Henrik Bo
Udstillingen Drømmeland på Kunsten i Aalborg. ©Foto: Henrik Bo

Det er godt nok lang tid siden jeg har været i en sportshal i bedste rækker, hvor der ikke var internet overhovedet. Men pyt, det hele blev sendt over min iPhone 5 og incl. godt 800MB video. Turen fra Aalborg til Hørning tog iøvrigt 2 timer og 20 minutter på grund af sne og isglatte veje.

Skanderborg mod Aalborg Håndbold. ©Foto: Henrik Bo
Skanderborg mod Aalborg Håndbold. ©Foto: Henrik Bo

Forfatteren Louise Østergaard bor i Aalborg og ligesom de fleste andre medier skrev vi også en del om hendes roman Ord og om hendes forhold til Yahya Hassan

Forfatter Louise Østergaard fra Aalborg er aktuel med hendes roman Ord, som omhandler sit forhold til Yahya Hassan. ©Foto: Henrik Bo
Forfatter Louise Østergaard fra Aalborg er aktuel med hendes roman Ord, som omhandler sit forhold til Yahya Hassan. ©Foto: Henrik Bo

Der har været snestorm over Nordjylland.

E45 ved Hjallerup, billederne er taget fra Skelbakvej ved Hjallerup. ©Foto: Henrik Bo
E45 ved Hjallerup, billederne er taget fra Skelbakvej ved Hjallerup. ©Foto: Henrik Bo

Oplæring af min gode kollega Martin Damgård i at redigerer i Adobe Premiere.

©Foto: Henrik Bo
©Foto: Henrik Bo

Inden sneen kommer

Jeg havde et black out tidlige i dag, jeg meldte mig frivillig til at stå op klokken l… og lave snevejrs reportage så det kan komme på 24NORDJYSKE og nordjyske.dk inden klokken 7 fredag morgen.

De sidste par uger har været noget hektiske, et par virkelig spændende dage i vores forbundshus i København, hvor jeg var dommer i Årets Pressefoto i tv/web kategorien sammen med Didde Elnif og Sofia Wraber. Samtidig er jeg ved at lære en god kollega op i Adobe Premiere og så er der også lige nogle billeder som skal laves.

10 klasses center i Hobro har oprettet en fodbold skole på Hobro Stadion. ©Foto: Henrik Bo
10 klasses center i Hobro har oprettet en fodbold skole på Hobro Stadion. ©Foto: Henrik Bo
Forberedelse til DM i skills. © Foto: Henrik Bo
Forberedelse til DM i skills. Der ryddes op efter et modeshow, hvor eleverne fra Aalborg Handelskole optog video som de skal bruge i næste uge, hvor de skal konkurrere med andre  unge.  © Foto: Henrik Bo

THE PADCASTER

Leder du efter et billigt video alternativ til dit dslr eller video kamera, så er THE PADCASTER måske noget for dig.

THE PADCASTER
© THE PADCASTER

Et hylster til din iPad mini eller iPad Air, hvor de har gjort det nemt at monterer ekstra udstyr så som mikrofoner, ledninger, sungun og måske et bedre objektiv.

THE PADCASTER koster fra $149 for billigste model og f.eks. et vidvinkel objektiv kan fåes fra $13. Bemærk, at iPad’en ikke følger med til den pris og at THE PADCASTER på nuværende tid ikke kan leveres fordi den er under udvikling.

Som producenten skriver kan der fåes et utal af forskellige apps til iPad som kan optage video, lyd o.s.v. hvilket gør iPad’en ideel at optage med.

Læs mere på deres website her.

Tag med Claus Søndberg “Bag om valget”

Min både dygtige og gode kollega Claus Søndberg har selv tilrettelagt, produceret og filmet en video om NORDJYSKE Mediers  dækning af kommunal og regionsvalget i november måned. En både sjov og spændende indblik i hvad der foregår bag kulisserne i en tv produktion og på redaktionen på NORDJYSKE. Claus Søndberg optager ligesom jeg selv alle sine tv indslag på Nikon D4 og de mange time lapse i indslaget er utrolig flotte.

Bag valget. @ Foto: Claus Søndberg
Bag om valget. @ Foto: Claus Søndberg

Læs mere på Claus Søndberg’s hjemmeside og se videoen på NORDJYSKE her. Læs også min egen lille opdatering på min første live sending med Nikon D4 her.

Så fik jeg også prøvet dette….

Screendump fra 24NORDJYSKE
Screendump fra 24NORDJYSKE

Jeg har det sidste års tid været halvdelen af min arbejdstid på vores tv station 24NORDJYSKE og i går til kommunalvalget skulle jeg for første gang sende live fra valget i Brønderslev.

En lidt underlig fornemmelse fordi man plejer at løbe rundt mellem stemmeoptælling og de forskellige kandidater som alle håber på en plads i byrådet. Men når man sender live tv er man låst mere eller mindre fast til en bestemt position, dog havde jeg en 100 meter kabel så man kan komme lidt rundt i lokalerne.

Klar i 24NORDJYSKE valgstudie i Brønderslev Hallen. © Foto: Claus Søndberg
Klar i 24NORDJYSKE valgstudie i Brønderslev Hallen. © Foto: Claus Søndberg

Jeg brugte selvfølge min Nikon D4 til selve optagelserne og sendte signalet ud af HDMI porten i kameraet til en række converter inden signalet blev overført med en fiber forbindelse på vores mediehus på Langagervej i Aalborg.

Ledninger, kabeltromler og udstyr. © Foto: Henrik Bo
Ledninger, kabeltromler og udstyr. © Foto: Henrik Bo

Vi var to som under valget sendte fra vores Nikon kameraer og bortset fra første gennemstilling hvor forbindelsen var lidt svag gik aftenen som planlagt.

En af dagene kommer der en bag om udsendelse som min gode kollega Claus Søndberg lavede på valgaftenen. Så denne enkelte gang rykkede jeg foran kameraet og prøvede også dette for første gang denne aften.

Claus Søndberg samler udstyr. © Foto Henrik Bo
Claus Søndberg samler udstyr. © Foto Henrik Bo