Vi knokler nærmest i døgndrift i Rio de Janeiro for at dække de Olympiske Lege til vores læser. Derfor får jeg ikke tid til at opdaterer her, men smut over på instagram og se billederne der.
Rejser
OL i Rio
Man aner ikke hvordan det er at dække et OL før man er der. Som eksempel var vi heldige at få billetter til åbningen senere idag og vi danske fotografer har fået 7 pladser og jeg var en af de heldige. Dette samme gælder også især for svømme finalerne – så der håber vi også på lidt held med at få plads når de nordjyske svømmer skal i poolen 🙂 Til åbningen i dag klokken 20 (lokal tid) tager vi afsted fra hotellet 8 timer før. Vi skal fra hotellet og via det store pressecenter MPC til Maracanã Stadium. Klokken 16 bliver man vist ind på sin plads og der bliver man til det er færdig lidt før midnat 🙂
Onsdag og torsdag var luksus dage, der fik vi både morgen og aftensmad, godt jeg har et spæklag at tære på til i aften og de kommende mange dage 🙂 Så idag starter det for alvor, lave billeder, sent i seng efter åbningen. Første nordjyde skal i ilden allerede lørdag morgen klokken 9.30 inde midt i Rio, så vi får nok et par timers søvn. Mie Ø skal forhåbentlig svømme finale 23.30 i morgen aften. Så nogle lange dage venter forude.
I går var vi til pressemøde med de danske atleter i den olympiske by, hvor vi fik mulighed at tale og fotografer de danske sportsudøver.
Se flere foto på www.nordjyske.dk her.
En ordentlig omgang i Schweiz
Fredag smuttede jeg og journalist Kasper Ørkild afsted til St. Gallen sammen med Aalborg Håndbold, hvor klubben skulle sikre sig endnu en sejr over St. Gallen i EHF Cuppen. Det klarede klubben bestemt og er videre i turneringen. Samtidig klarede jeg to tv indslag til 24NORDJYSKE færdig optaget og klippet på location i Schweiz. Og så også lige en stak billeder til nordjyske.dk og selvfølgelig NORDJYSKE Stiftstidende.
Se mere på nordjyske.dk her.
Året i billeder
For anden år i træk laver vi året i billeder på NORDJYSKE Medier.
Godt nytår til jer alle og nyd avisen 🙂
Hjemme igen
En hurtig tur til Kiev i Ukraine med AaB er overstået. AaB tabte desværre efter en seværdig kamp på Olimpiyskiy National Sports Complex i midten af Kiev.
Udrejse onsdag morgen i et charteret fly direkte fra Aalborg til Kiev med spillerne, træner og bestyrelsen fra AaB og retur direkte efter kampen. Jeg nåede at sende 73 billeder hjem til redaktionen og tv med interviews til 24NORDJYSKE. Alle billederne blev lavet undervejs, så da kampen var forbi skulle jeg lige lave et par afsluttende billeder. Det var dog men lodder og trisser at jeg nåede at se video filerne hjem, fordi spillerbussen som vi også skulle med kørte mod lufthavnen.
Se flere billeder fra kampen på nordjysk.dk her.
Desværre var det åbenbart nogle tilrejsende fans fra AaB som blev overfaldet af ukrainske ultras inden for sikkerheds hegnet. Læs historien på nordjyske.dk her.
Mens vi venter på kampen mellem Dynamo Kiev og AaB
Vores hotel i Kiev ligger kun et stenkast fra uafhængighedspladsen som for få måneder siden var rammen om vreden på præsident Janukovitjs beslutning om ikke at underskrive en handels- og associeringsaftale med EU men lavede i stedet for en aftale med Rusland. Denne beslutning var meget upopulær og satte bølger af demonstrationer i gang i hovedstaden Kiev.
Denne bygning udbrændte helt under oprøret og er i dag under renovering.
Og så mødte vi også lige vores lokale helte som skal i en helt anden type kamp i aften på det Olympiske Stadium i aften klokken 22.05 lokal tid, hvor de skal forsøge at gentage succesen fra kampen i Aalborg. Her vandt AaB 3 – 0 og hvor der forventes op imod 35000 tilskuer.