Gear

Video med Nikon D4

Jeg har endnu engang lånt en Nikon D4 for at prøve den til egentlig nyhedsproduktion. Jeg har især været interesseret i af prøve den under dårlige lysforhold. Jeg har lige sat et par klip sammen og de to sekvenser er skudt i aften hvor snestormen raserede over det meste af landet. Når man bor på en såkaldt C vej, kommer kommunen en enkelt gang og baner vej for os.

De tekniske data er ISO 2500 og jeg brugte en Nikkor 14-24mm bl. 2.8 og en ekstern mikrofon. Objektivet er i øvrigt formidabel til video produktion.

Læg især mærke til de detaljer som er både i skygge og højlys, eneste lyskilder er et par gadelamper og lyset på traktoren.

Husk at sætte indstillinger til 1080p HD og se det i fuldskærm.

 

Snapseed til iPad og iPhone

Snapseed som normalt koster 4,99 US$ kan i øjeblikket hentes gratis. Hvis man hurtig skal rette nogle billeder til er Snapseed i mine øjne et super godt program til iPad og iPhone.

Snapseed

Snapseed som er udviklet af NIK Software er for nylig blevet købt af Google. NIK Software er også dem som har lavet Capture NX2 som er et Nikon produkt.

Hent Snapseed her og i samme omgang er den også udviklet til Android.

Steve McCurry laver Pirelli Calendar for 2013

Den pris belønnet National Geographic-fotograf Steve McCurry laver Pirelli Calendar for 2013. Det er der kommet nogle helt andeledes billeder ud af. Man kan godt se at billedjournalistikken er blandet godt sammen med en række kønne kvinder. Herunder er der en kort og lang video som viser hvordan Steve McCurry lavede billederne. Lidt interessant, hvis man kigger grundig efter på videoen så bruger han faktisk de små LED lamper som man også bruger som video sungun.

Optagelserne foregik i Rio de Janeiro, Brasilien mellem de lokale mennesker. Nogle af billederne kan ses her og på Pirelli Calendar hjemmeside her. På Steve McCurry egen website kan man se billeder fra hans mange reportager rundt omkring i verdenen.

Steve McCurry dækkede blandt andet Sovjets invasion af Afghanistan og er medlem af Magnum.

 

Rigs til dslr video

Hvis man gerne vil bruge sit dslr kamera til at optage video med, så skal man enten have et godt stativ eller en god rigs. Ulempen med stativ er at man er låst fast til ens position og har svært ved at følge personer o.s.v. Der findes efterhånden et hav af rigs til dslr kameraer, men jeg stødte på denne Zacuto med en god monitor til.

Kameraet er let at afmonterer, det kan hurtig sættes på et ordenligt stativ, den står godt på jorden og umiddelbart ser det rigtig godt ud.

AaB bankede Sønderjyske

Jeg havde fornøjelsen at prøve Nikon D4 til kampen mellem Sønderjyske og AaB på Haderslev Stadion. En kæmpe fornøjelse og alt i alt et rigtig godt kamera.

AaB knuste Sønderjyske på Haderslev Stadion. Jeppe Curt score her til 0-3. © Foto: Henrik Bo
AaB knuste Sønderjyske på Haderslev Stadion. Jubel over den første scoring. © Foto: Henrik Bo
De tilrejsende AaB tilhænger havde det skønt, der blev dog anholdt to personer for at hoppe ind på banen efter slutfjøjt. © Foto: Henrik Bo