Fredag:
Som vanlig er bemandingen skåret ned i sommer månederne og dette giver selvfølgelig ekstra travlhed. Men hellere en travl vagt end en kedelig weekend som snegler sig af sted. Fredagen startede med to opgaver om skolestart om de overvejelser som især forældre gør sig inden deres små poder skal startede i 0 klasse. Den ene opgave var en kombi opgave, hvor jeg også lavede et tv indslag på knap 2 minutter med mit Nikon D4 kamera og senere på dagen klippet sammen i Adobe Premiere. TV2 og Thomas Helmig gav fredag aften en fantastisk koncert for 5500 mennesker i Skovdalen i Aalborg.
Lørdag:
Lørdag morgen en lokal historie og en flok cykelrytter som skulle køre til Berlin for at samle penge ind til grønlandske børn i Aalborg. Senere samme formiddag var jeg til vikinge marked i Hobro – en lidt anderledes opgave. Se flere billeder på nordjyske.dk her.
Et enkelt stop på østkysten til et jazz arr. på toppen af Muldbjergene i Dokkedal. Senere på lørdagen var turen kommet til Vesterhavsrock i Fjerritslev med blandt andet Shaka Loveless på en meget varm lørdag. Se flere billeder på nordjyske.dk her.
Herefter til fodbold i Pandrup inden kursen blev sat mod fotoredaktionen i Aalborg, hvor en del billeder skulle laves i Photoshop. Flere journalister havde allerede rykket efter billeder flere gange. Men det gik og så kunne jeg lige nå en træningskamp mellem Aalborg Håndbold og Flensburg Handewitt lørdag aften i Gigantium i Aalborg.
Se flere billeder på nordjyske.dk her. Lige før klokken 22 smed jeg mig i sofaen hjemme i privaten efter en arbejdsdag på 14 timer uden de helt store pauser.
Søndag:
Søndagen startede med en tur til stranden i Blokhus, hvor Blokhus Maraton foregik. Det blev til et stort opslag i mandags avisen og forsiden selvfølgelig 🙂 Se flere billeder her.
Senere på dagen bankede Hobro IK superliga nedrykkerne fra Silkeborg IF med 5-0 på hjemmebanen i Hobro.
Og selvfølgelig sendte jeg nogle billeder undervejs direkte fra kameraet og lidt tv efter kampen. Se flere billeder på nordjyske.dk her.
Weekendvagten er færdig klokken 20 og så har jeg også fri lige indtil mandag morgen klokken 9.00.