Der har været lidt rejse aktiviteter den sidste tid, så det har knebet med opdateringer. Først gik turen til Perpignan til den 25. udgave af Visa Pour I’Image. Turen foregik sammen med mine gode kollegaer fra det meste af landet og vores respektive bedre halvdele.
Herligt at kunne flyve direkte fra Aalborg til Barcelona i Spanien og så leje en lille bil for, at køre de to timer nordpå til Perpignan i syd Frankrig. Vi gjorde dog et lille stop i Fugueres for at se Salvador Dali’s museum. Jeg kan ligeså godt indrømme det, jeg er ikke nogen stor museums haj, men dette museum var absolut besøget værd.
Vi var faktisk så begejstret for denne oplevelse, så vi måtte lige en tur omkring hans hjem ved Cala de Portligat ude ved kysten. Dette var igen en stor oplevelse….
Hvis I kommer forbi, så husk lige at bestille tid for rundvisningen .
Visa Pour I’Image.
Der var utrolig mange spændende udstillinger i år og det vil ikke give mening at nævne dem alle. Visa Pour I’Image er råt og usødet billedjournalistik i den tunge ende, det er billeder fra krige, katastrofer og en ufattelig fattigdom.
Vlad Sokhin havde en helt enestående udstilling om slavebørn i Haiti. Over 300000 børn bliver givet væk fordi forældrene ikke kan give dem mad med det håb om at de får en bedre fremtid. Men det får de ikke, tværtimod. De lever under de mest slavelignende forhold man slet ikke kan fore stille sig.
En anden lidt speciel oplevelse var da vi ville høre et foredrag med Andrea Star Reese som havde en udstilling om fysiske og psykiske syg mennesker i Indonesien. Vi var faktisk kun tre inde for, at høre hende. Så stolene ved vendt og de fik en times intim historie om hendes billeder og måden hun arbejde på.
Læs mere om Visa Pour I’Image på Pressefotografforbundet hjemmeside om Sara Lewkowicz billeder om vold i hjemme.
IBC i Amsterdam
Derefter gik turen til IBC i Amsterdam. Dette var faktisk mit første besøg på den store tv messe. Jeg tog egentlig derned for at finde en løsning til at optage lyd sammen med min Nikon D4 og de indslag som jeg laver til vores tv kanal 24NORDJYSKE. Men IBC er mere den tunge ende at tv og film branchen. Dog var der et hav af rigs, stativer, GoPro o.s.v. Men fandt jeg den rigtige løsning til lyd siden af mit dslr kamera… Jeg mødte World Press dommer Bill Frakes i Perpignan og havde en rigtig spændende snak med ham om lige nøjagtig dette problem.
Og dette komme den næste blog til at handle om.