For en del år siden solgte jeg min Nikon F3 og købte efter al sandsynligvis en Nikon F4. Da jeg for efterhånden en del år siden forhandlede en større udstyrs aftale igennem for NORDJYSKE Medier, hvor vi heldigvis skiftede fra Canon til Nikon talte jeg en del med Svend Erik Nørklit fra Nikon Danmark om mine gamle Nikon dage og at jeg havde fortrudt jeg solgte min gamle traktor Nikon F3. Nu er Svend Erik en frisk fyr og sagde han nok godt kunne skaffe en Nikon F3 til min mimre hylde i privaten. Men jeg takkede pænt nej tak, fordi det ville ikke være MIN, altså den jeg solgte for at få råd til en F4.
Så skete der det i går, hvor jeg var inde og bytte en enkelt julegave og kom forbi Japan Photo i Aalborg og snakkede løst og fast med indehaveren Jan Møller om sunguns til min Nikon D4 og diverse rigs o.s.v.
Så faldt mit øje på en gammel Nikon F3 i butikken, som stod pænt men slidt i en aflukket montre i butikken. Og så blev den gamle pressefotograf sgu lidt rystet, fordi Jan sagde det var den Nikon F3 som vi købte af dig i fordums tid og som det ikke var lykkes at sælge siden. Men at den var blevet brugt til bryllups fotografering i en del år, inden det hele kom til at handle om bits og bytes.
Jeg var selvfølgelig lidt skeptisk, men Jan fortalte om diverse ekstra udstyr som fulgte med og efterhånden blev jeg overbevist om Jan’s noget bedre hukommelse end min egen.
Noget rystet skyndte jeg mig ud af butikken og ud i de regnfulde gader i Aalborg midtby. Dog desværre uden en Nikon F3.
Da jeg startede som Pressefotograf på det daværende Aalborg Stiftstidende kom vi selv med vores udstyr som vi lejede ud til vores arbejdsgiver på kvartalsvis og med indførelsen af digital kamera og et system skifte til Canon tilbage i 1998. Da vi i sin tid skiftede til digital kameraet Kodak DCS520 som var et Kodak kamera som blev produceret i samarbejde med Canon og med Canon objektiver. Disse første brugbare digitale kamera kostede i nærheden af 100000 kroner og epoken med at eje udstyret selv var økonomisk uoverkommelig. Som en ekstra lille krølle på historien købte vi 320MB PCMCIA kort til Kodak kameraet og disse kostede 7500 kroner stykket. Men i lyset af den investering på 46 Kodak kameraer kostede hentede vi det ind i besparelser på omkring et år. Også fordi når man køber 46 kameraer til omkring 100000 kroner, så får man altid lidt rabat og vi sikrede os heldigvis hvis der skulle komme en nedsættelse af den vejledende udsalgspris. Sammen med besparelsen på film, papir, fremkalder og fremkaldermaskiner og en repro afdeling som blev kraftig beskåret så blev den digitale overgang en stor besparelse.