Fuji X100 – et cool kamera

Jeg belønnede mig selv med et Fuji X100 kamera i forbindelse med mit 25 års jubilæum. Kameraet er på 12,3 MP og som har en 23.6 x 15.8mm APS-C CMOS sensor. Dette betyder at sensoren er noget større end i almindelige lommekameraer, men naturligvis ikke så stor som i mine Nikon D3. Styrken i X100 er at den har en fast optik på 23mm svarende til 35mm, det vil sige at zoom knappen sidder i fodtøjet. Jeg har altid ment at zoom objektiver er et kompromis mellem kvalitet og dovenskab.

Jeg var ude en nat i november for at lege lidt med min X100 og jeg fik lavet nogle flotte natte billeder fra havnen i Aalborg.

Limfjordsbroen mellem Aalborg og Nørresundby. JPG optagelse, 30 sekunder bl. 16. © Foto: Henrik Bo

I de gode gamle analoge tider, hvor vi fattige ikke havde råd til en Leica M6 købte vi dengang Konica Hexar og Fuji X100 er i mine øjne et rigtig godt digital alternativ til dette. Ikke at X100 er super godt altid, fokus er ikke altid lige god og alene prisen på knap  9000 kroner i den dyre ende. Men kameraet er et fantastisk gade reportage kamera og hvor man kan være anonym.

Skagen. © Foto: Henrik Bo

Se flere billeder taget med X100 til foto festival i Perpignan og læse mere om Fuji X100 og Zack Arias review.

Leave a Reply