En del af de første Fuji X100 må have problemer med det såkaldte “sticky aperture blade issue” Vi er tre fotografer på NORDJYSKE Medier som alle oplevede, at exponeringen var helt hen i vejret. Dette er ikke en helt billig reparation for hele objektivet skulle skiftes, godt der er garanti på kameraet endnu.
Hvis du vil tjekke dette så sæt kameraet på manuel fokus og blænden på 16. Kig ind objektivet forfra og se om blænderingene lukker helt ind, hvis den ikke gør dette skal den sendes ind. Lidt underlig at Fuji ikke har kaldt disse kameraer tilbage?
Fuji X100 med Pocket Wizard
Den indbyggede flash i Fuji X100 er faktisk overraskende god og laver pæne velbelyste billeder, men engang imellem ville det være rart at bruge en flash med mere power i. Man kan selvfølge købe den originale flash, men når man nu har nogle Nikon SB-900 i tasken ville det så ikke være oplagt at bruge dem og gerne sammen med ens Pocket Wizard trådløs flash system.
Selvfølge skal det ikke være let, ens Pocket Wizard skal stilles om til BASIC TRIGGER (se billede) dette gælder både Flex TT5 og Mini TT1. Flashen i dette tilfælde Nikon SB-900 skal være i manuel mode, ikke noget med TTL o.s.v. Jeg valgte at sætte det op på C2 i Pocket Wizard, så C1 virker normalt med mine Nikon huse.
I menuen på Fuji X100 skal man huske, at tænde for eksterne flash. Ja, det skal altså aktiveres.
Til slut er det bare at lære de to Flex TT5 og Mini TT1 at nu skal de arbejde sammen på en anden måde i C2. Dette gør man ved at holde test knappen inde på Mini TT1 i omkring 10 sekunder, vupti så har man lidt flere flash muligheder med ens Fuji X100. I øvrigt virker det man alle kameraer, hvor hot shoes passer.
Se mere på Pocket Wizard om indstillinger og omkring at læse ens Flex TT5 og Mini TT1 at arbejde sammen.
Remote Camera
Hvis man vil fjernstyre sine Nikon’s med Pocket Wizard er det i øvrigt samme indstillinger som gør sig gældne.
Her skal man dog investerer i et 1000 krones dyrt Remote Cable.